søndag den 10. maj 2015

Projekt og portefølje management i O365

Hvis man har behov for at holde overblik over en større række projekter og programmer, er det nødvendigt at benytte et IT værktøj til at understøtte de nødvendige processer. Der findes et hav af løsninger inden for dette område. Hvis man allerede benytter Microsoft Office i skyen, er det muligt at benytte Project Online, som en integreret del af den eksisterende Office365 platform.

Man kan vælge mellem tre versioner, hvis man har behov for at koordinere tid og ressourcer med andre projektet. Der kan vælges imellem en Project lite version, en Project online version, og en version der også indeholde både Project online og den "klassiske" klientinstallerede Project Pro

Project lite versionen giver mulighed for at projektdeltagerere kan samarbejde i projektteamet, administrere opgaver og udfylde timesedler. Denne version vil være tilstrækkelig for de fleste projektdeltagere. Project Online versionen give adgang til at benytte den webbaserede brugergrænseflade, der giver mulighed for at udfører langt de fleste opgaver for både, PMO og projektleder. Project Online with Project Pro for Office 365 giver den samme adgang som Project Online, med giver samtidig mulighed for at hente en "klassiske" Project klient til PC eller Mac. Denne klient vil ikke være nødvendig for ret mange medarbejdere. Det vil hovedsageligt være relevant for projektledere, der skal planlægge og styre større projekter med stor kompleksitet og mange afhængigheder.

Du kan se en sammenligning af de enkelte versioner, og hvilke målgruppe de henvender sig til her,
Microsoft Project versions sammenligning, og du kan finde flere informationer om Project på Microsoft Project Home.